CURRICULUM VITA

Kommunikationsrådgivning og medietræning, undervisning og kurser, produktion af podcast og webfilm samt skrivning af fagbøger er blandt mine kernekompetencer.

Jeg er selvstændig med egen virksomhed gennem snart 25 år og bruger mine kræfter i JFO Kommunikation og Spodcast.dk

Kommunikationsrådgivning og medietræning tilbydes individuelt og til virksomheder.

Jeg har rådgivet og medietrænet erhvervsledere, politikere, organisationsfolk, ingeniører, økonomier, forskere, læger, tandlæger, sygeplejersker, pædagoger, iværksættere og studerende på Århus Universitet m.fl.

Webfilm og podcast produktion er et af mine store arbejdsområder. Jeg har produceret og været journalist på mere end 100 webfilm til virksomheder og organisationer - Realdania, Nordea fonden, Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen

Undervisning og kursusvirksomhed er også en del af kernen i min virksomhed. Jeg underviser bl.a. på Dokumentar- og Kortfilmskolen og har holdt kurser for grønlandske unge, HG, personale i statsadministrationen, organisationsfolk, sundhedspersonale mm.

Forfatterskab er efterhånden blevet en større del af virksomheden. Har nu udgivet fem fagbøger, brochurer, indlæg i forskellige bøger mm. Blandt bøgerne er Livsrum i 2015, Rum’lighed i 2011, Fællesskab i 2011, Nørre Vosborg i 2008, Big Business i 2007.

En ny bog til kræftramte udkommer i efteråret 2017.

Hjemmesider er også blevet en del af mine aktiviteter. Har i flere år arbejdet for Region Hovedstaden på et større projekt med modernisering af forskningsregistrering og har desuden udviklet flere hjemmesider for virksomheder, organisationer mm.

Oplysnings- og holdningsbearbejdende kampagner har jeg gennem hele mit selvstændige virke beskæftiget mig med – både indenfor AIDS-information (etablerede AIDS-Fondets sekretariat), Natteravnene, kriminalitetsforebyggende kampagner, integrationsprojekter, Sclerose, ældreområdet, sygepleje og det pædagogiske område mm.

2017

Projekt Merantis under Spodcast.dk har fyldt meget. Projektet med app, 8 podcast, kampagne i sociale medier, hjemmeside, informationsmaterialer, pilotprojekt mm blev afsluttet i maj 2017 med en fin rapport. Projektet er finansieret af Offerfonden.

Nu arbejdes på gennemførelse af en konference i efteråret 2017 om samme emne.

Flere omgange med undervisning på Dokumentarfilmskolen i Interview og Performance til engagerede studerende i færd med at producere kort- og dokumentarfilm, er en af yndlingsopgaverne.

Herudover har jeg rådgivet ingeniører i Ross.dk i kommunikation og præsentation og været primus motor i udvikling og produktion af podcast om grøn energi/geotermi og en kampagne i sociale medier.

Afholdt forskellige individuelle kommunikationstrænings forløb.

For Region H har jeg medvirket til opdatering af hele regionens sundhedsforskning med nye tekster om hospitalers, afdelingers og forskernes indsats.

Jeg har skrevet en del på min nye bog, der udkommer i efteråret 2017, og er i gang med redigering. Bogen er målrettet nydiagnosticerede kræftpatienter og deres pårørende.

2016

Merantis aktiviteter med podcast og sociale kampagner har været omdrejningspunkt for mange timers arbejde i 2016, hvor der er eksperimenteret med produktion af podcast på flere sprog og etablering af kontakter og samarbejde med aktører inden for hjælp til voldsramte kvinder.

Region H med opdatering og kommunikation af regionens sundhedsforskning er et andet stort projekt, der har fyldt meget i året.

Også aktiviteter i Grønland med samarbejde med universitet i Nuuk er under udvikling.

I året er gennemført fem 2-dages kurser for SKAT’s medarbejdere i kommunikation og præsentation, kursus for Ungdomsskole sekretærer, kurser på Dokumentarfilmskolen, kurser for Digitaliseringsstyrelsens kommunikationsmedarbejdere i Borger.dk

I samarbejde med Ross.dk har jeg været involveret i udvikling af pjecer og en workshop omkring geotermi.

Ny bog om at leve med kræft har i dette år været under udvikling og jeg har gennemført flere interviews.

2015

Tilknyttet Ross Offshore A/S – et norsk boreledelsesfirma, hvor jeg medietræner ledelsen, lægger strategi og handlingsplaner for kommunikationsaktiviteter samt producerer informationsmaterialer for firmaets danske afdeling.

Produceret stockshots til TV2 /webklip  og flere små webfilm for Nordea fonden om Cirkelbroen, tegnet af Olafur Eliasson.

Produceret to film om projekt Livsrum for Kræftens Bekæmpelse.

Udgivet bogen ”Livsrum – Helende arkitektur for kræftpatienter og pårørende” for Kræftens Bekæmpelse og Realdania.

Gennemført flere kursusforløb om succesfulde webfilm-interviews på Dokumentar- og Kortfilmskolen.

Arbejdet for Hovedstadsregionen i et projekt om forskningsregistrering

 Gennemført et strategisk forløb for ledelse og medarbejdere i pædagogiske institutioner i Gentofte kommune.

Produceret webfilm for Ordrup Fritidscenter

Etableret virksomheden Spodcast.dk og arbejder med produktion af podcast for bl.a. Alzheimer foreningen.

Etableret Kommunikationskontoret mhp produktion af indstik/tema tillæg til dagblade.

Tilknyttet Kursusplanen mhp undervisning af medarbejdere i statsforvaltningen.

Arbejder på udvikling af flere projekter for unge i Nuuk, Grønland

2014

Produceret 2 webfilm om projekt Livsrum – nye kræftrådgivninger etableret efter principperne i helende arkitektur for Kræftens Bekæmpelse.

Tilknyttet Ross Offshore A/S – et norsk boreledelsesfirma, hvor jeg medietræner ledelsen, lægger strategi og handlingsplaner for kommunikationsaktiviteter samt producerer informationsmaterialer for firmaets danske afdeling.

Tilknyttet Region Hovedstaden ifm udvikling og implementering af et større forskningsregistreringsprojekt.

Gennemførte flere møder med Semersooq kommune, Business Council, Grønlandsbanken, Air Greenland, erhvervsforeninger m.fl i Nuuk i Grønland mhp udvikling af flere projekter for unge og iværksættere

Undervisning på Dokumentar- og Kortfilmskolen

Arbejde i Advisory Board for iværksætterfirma tilknyttet CBS

Undervist unge iværksættere på HG Nord. Dommer i projekt Young Enterprise

Kommunikationskursus for medarbejdere på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg

Kommunikationsopgaver for Halsnæs kommune

Kriserådgivning og webfilm for Halsnæs Vandværk ifm en vandforeningssag

Tilknyttet Centret for kliniske retningslinjer, hvor jeg har arbejdet med udvikling og implementering af kommunikationsplatform med webfilm i forbindelse med forskellige retningslinjer – blandt andet omkring hjerteoperationer.

2013

Tilknyttet Ross Offshore A/S – et norsk boreledelsesfirma, hvor jeg medietræner ledelsen, lægger strategi og handlingsplaner for kommunikationsaktiviteter samt producerer informationsmaterialer for firmaets danske afdeling.

Tilknyttet Region Hovedstaden ifm udvikling og implementering af et større forskningsregistreringsprojekt.

Udviklede og implementerede et større undervisningsprojekt for unge i Tasiilaq i Østgrønland i sommeren 2013. Ud over undervisning af de unge producerede vi også hjemmesider og film.

Udvikling af kommunikationsplatform for projekt Livsrum – Kræftens Bekæmpelse og Realdania.

Foredrag for foreningen af nyresygeplejersker

Arbejde i Advisory Board for iværksætterfirma tilknyttet CBS

Undervise unge iværksættere på HG Nord. Dommer i projekt Young Enterprise

Udvikle kommunikationsplatform for Center for Kliniske Retningslinjer på Århus Universitet

2012

Udviklet større patient-kommunikationsprojekt for Centret for Kliniske Retningslinjer omkring forebyggelse af infektioner ved hjerte bypass operationer.

Produktion af booklet om projekt Livsrum for Kræftens Bekæmpelse og Realdania 3 hjemmesider og webfilm for Centret for Kliniske Retningslinjer, Dasys, Skomageriet

Produceret film om restaureringen af Dannerhuset for Realdania og film om Cirkelbroen og Kløverstierne for Nordea fonden.

Undervist på Dokumentar- og Kortfilmskolen, Århus Universitet, Handelsskolen Nord i Lyngby, CPH West.

Medietræning og kommunikationsrådgivning af direktør og medarbejdere i Ross.dk, sekretariatsleder i Center for Kliniske Retningslinjer, Skomageriet m.fl

Mentor for iværksætterstuderende ”Car Solution”, produktionsfolk samt studerende fra Dokumentar- og Kortfilmskolen. 

2011

Udgivet 2 bøger

Fællesskab - med plads til forskellighed, Ældre Sagen , okt. 2011

Rum'lighed - om livskvalitet i det byggede miljø, Realdania , dec. 2011

Produceret film om Olafur Eliassons Cirkelbro, Nordea fonden, nov 2011

Produceret film om Nordjylland og Sønderjylland, Realdania, nov 201

Produceret ca. 35 webindslag - bla Taarnborg, Digegrevens Hus, Skovbøllinghuset, Rold Skov, Anne Justs have, Solnedgangspladsen, Skagens billeder, Danner, Læsø, Det skæve København, mangfoldighed, Klitmøller for Realdania samt 7 film med portrætter af ældre frivillige m.fl for Ældre Sagen.

Undervist og medietrænet studerende ved Århus Universitet i god kommunikation og gennemslagskraft som ekstern lektor.

Individuel medtræning og undervisning af regnskabsmedarbejder i større organisation

 

Undervist/medietrænet kunder i Dokumentar og kortfilmskolen i Lyngby

Undervist lærere og iværksætterelever på HG Nord og iværksætterelever på CphWest. Dommer i projekt Young Enterprise

Rådgivning og kommunikationstræning af forretningsfolk med egen virksomhed

Etableret samarbejde med grafikere og IT programmør mhp udvikling af hjemmeside koncept

Produceret hjemmeside, postkort, foldere for Skomageriet

Udviklet oplæg til flere kommunikationstiltag for projekt LIVSRUM, Kræftens Bekæmpelse og Realdania

2010

Dommer i projekt Enterprise

Undervisning af unge iværksætter studerende i præsentation og gennemslagskraft

Undervisning af lærere på Handelsskolen, København Nord

Kommunikationskonsulent i EU projekt E-Health, Danmark og Sverige

Produceret film om restaurering af Grevinde Danner

Skrive jubilæumsbog til Ældre Sagen

Udviklet undervisningsprojekt for Sosu-hjælper-hjælpere

2009

Producerer to film om Grevinde Danner

Afholdt kursus i strategisk kommunikation for DASYS

Skriver på en fagbog om "Lokale projekter og kampagner"

Udvikler projekter omkring WEB TV

Har afholdt flere kurser for Dansk Flygtningehjælp

Er indgået i partnerskab med mediefinkerne

2008

Ekstern lektor med undervisning i krisekommunikation på Århus Universitet.

Skrevet ”Nørre Vodsborg” for Realea.

Medietræning af ledelsen i Dyrberg/Kern

Kommunikations- og pressekurser for ledende medarbejdere i Faaborg kommunes Ungdomsskole

Produceret film om Det Harboeske Enkefruekloster og om Bæredygtighed for Realdania

Produceret portrætfilm om Realdania og film om Fuglsang Kunstmuseum

Forbereder undervisning/ sparringsforløb af Egmont Højskolens medielærere

Coachet et par kunstnere i forretningsudvikling

2007

Ekstern lektor på Århus Universitet /Handelshøjskolen i Århus. Underviser i krisekommunikation og medietræning på både dansk og engelsk.

Skrevet en kombineret håndbog og portrætbog til iværksættere. I bogen, der udkom 1. oktober 2007 på Schultz Forlag og hedder BIG BUSINESS, kan man læse om forretningsplan, markedsføring, kommunikation, presse, branding, ledelse mm.

Etableret forlag POWERbooks sammen med Charlotte Bircow. Har redigeret hendes bog: ”Bliv din egen personlige træner og livscoach”, der udkom i december 2007.

For Det Etiske Råd har jeg løst forskellige kommunikationsopgaver med medierådgivning, pressemøder mm. Samarbejdet med Det Etiske Råd fungerer på 10. år.

For Fonden Realdania har jeg produceret to film om Performers House i Silkeborg og Sjakket i København. Jeg arbejder sammen med en fotograf og er selv aktiv producent, journalist og med i redigeringsarbejdet.

For Realea har jeg produceret en film om Det Herboeske Enkefrue kloster i Stormgade i København.

2006

Forskellige kommunikations- og medierådgivningsopgaver for Det Etiske Råd

For Fonden Realdania producerede jeg en film om Bispebjerg Bakke byggeriet med interviews med bl.a billedhugger Bjørn Nørgaard.

For HK udviklede jeg og gennemførte to kursusforløb for tillidsfolk ”Kaptajn i eget liv I og II” Kurserne handlede om kommunikation, gennemslagskraft og ansvar/styring af eget liv.

For Gigtforeningen bidrog jeg med input til kommunikationsstrategi og handlingsplaner for foreningens kommunikationsarbejde

For LIC (Lærernes Indkøbs Central) bidrog jeg med rådgivning og oplæg for bestyrelsen (DK og Sverige) omkring kommunikation, mediesamarbejde og krisehåndtering i forhold til medierne

2005

Udvikling og gennemførelse af et længerevarende kursusforløb for ca. 15 beboerrådgivere. I forbindelse hermed har jeg også produceret kursusmaterialet.

For BRFkredit har jeg fungeret som projektleder af et større integrationsprojekt ”PÅ TVÆRS” - med projekter i blandt andet Haslev og Sønderborg.

For Fonden Realdanmark har jeg produceret 7 små film – dels om livskvalitet og dels små portrætter af kulturprojekter rundt omkring i landet.

For Det Etiske Råd har jeg arbejdet med opgaver indenfor kommunikation og presserådgivning.

For Fødevarestyrelsen har jeg udviklet og gennemført kursus i kommunikation og pressehåndtering for medarbejdere på lokalt plan.

For HK har jeg gennemført en række kurser i gennemslagskraft og personlig branding.

For Gigtforeningen har jeg gennemført kursusforløb i medietræning og kommunikation.

For Elsam og Arbejds-Formidlingen i København har jeg gennemført coach-forløb for medarbejdere.

I løbet af året har jeg også gennemført en række foredrag med titlen: ”Gennemslagskraft og personlig branding” for foreninger, advokatsammenslutninger og andre.

2004

I BRFkredit har jeg arbejdet som udvikler, rådgiver og projektleder på et omfattende integrationsprojekt i forskellige almene boligområder rundt omkring i landet.

I samarbejde med en fotograf Lars Winding har jeg produceret film om forskellige integrationstiltag.

For Nykøbing F.Boligselskab har jeg fungeret som projektleder på et større Bypulje-projekt i Lindholmkvarteret i Nykøbing F. Projektet bestod af 3 del-projekter: Jobs til beboere i boligområdet, støtte til udvalgte familier, styrkelse af foreningslivet.I forbindelse med Bypulje-projektet er udarbejdet forskellige konferencer, evalueringsmøder, rapporter, film og informationsmateriale. Projektet er udvalgt til præsentation i et katalog over mønsterprojekter i forbindelse med Bypuljen

For Det etiske Råd har jeg arbejdet med kommunikations- og presserådgivning i forbindelse med flere projekter – blandt andet projekt for unge, konferencer og pressemøder.

2003-2002

Som projektleder for en storstilet informationskampagne for Scleroseforeningen havde jeg i foråret 2002 ansvaret for udvikling og implementering af elementerne i informationskampagnen, der bestod af

 

Husstandsomdelt pjece

TV spots på TV2

OBS på DR

Pressekampagne i en måned overfor landsdækkende og regional, dag- og fagblade samt dameblade og elektroniske medier

Udvikling af lokale tiltag og undervisning af frivillige

Produktion af udstillingsmateriale – stande m.m.

For Landsforeningen Ældre Sagen har jeg fungeret som rådgiver og konsulent – blandt andet i forbindelse med gennemførelse af et større Hjemmeside projekt og ansættelse af ny kommunikationschef.

For Fonden Realdania har jeg været tilknyttet projekt Bedre Byrum i en udviklingsgruppe og skrevet et kapitel i en bog om Bedre Byrum i Danmark. Ligeledes har jeg produceret en film i samarbejde med Lars Winding til brug for en konference og efterfølgende forskellige debatarrangementer.

For BRFkredit har jeg i hele 2002 og 2003 været projektleder i det såkaldte ” På Tværs” projekt, der handler om at skabe øget trivsel i større almene boligområder, herunder at udvikle og implementere integrationsprojekter. I 2002 og 2003 har arbejdet i dette projekt primært været i Nykøbing og Haslev.

Herudover har jeg i foråret 2003 overtaget projektledelsen i et Bypulje-projekt finansieret af det nuværende Integrationsministerium. Projektet tager udgangspunkt i et meget belastet boligområde i Nykøbing Falster – Lindholm kvarteret.

Lars Winding og jeg har gennemført forskellige mindre filmprojekter i forbindelse med projekterne i Haslev og Nykøbing.

For Det Etiske Råd har jeg fungeret som fast kommunikationsrådgiver og stået for kommunikationsarbejdet i forbindelse med offentliggørelse af rapporter og konferencer.

2002-2001

I februar 2001 etablerede jeg i samarbejde med fotograf Lars Winding ”Kommunikatos” og opsagde i den forbindelse associeringsaftalen med Jøp, Ove & Myrthu for at hellige mig kampagner og netværkskommunikation inden for forebyggelse og social ansvarlighed – og få mere tid til at medvirke i udvikling af film- og videoproduktioner.

For Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd har jeg sammen med Lars Winding udviklet og gennemført en kampagne omkring kvindelige cyklister i 20’erne. Kampagnen indeholder TV-spot til TV-2 og OBS samt udsendelse af 100.000 postkort med en konkurrence til alle parfumerier, Matas og stormagasiner i Storkøbenhavn – samt uddeling af postkort på gader og i cafe’er. Hele distributionen er gennemfør samarbejde med Lancome.

2001 – 1997

Siden september 1997 associeret kommunikationsrådgiver i Bureauet Jøp, Ove & Myrthu ApS, hvor jeg har arbejdet med rådgivning for organisationer og virksomheder, medvirket i medietræning af erhvervs- og organisationsfolk samt redigeret og skrevet artikler til forskellige danske og internationale magasiner.

Mine arbejdsopgaver i Jøp, Ove & Myrthu har blandt andet bestået i udvikling og implementering af et større projekt ”Inderst Inde” omkring den enkeltes sociale ansvar. Projektet blev udviklet for Forsikringsvirksomheden Skandia. Elementerne i kampagnen var blandt andet etablering af projekt ”Natteravne”korps af forældre i gule jakker, der ønsker at sikre deres unge en tryg aften i byen. Hertil kommer udvikling af undervisningsmateriale, uddannelses forløb etc. – alt udarbejdet i tæt samarbejde med frivillige, kommuner, politi og ministerier.

Herudover har jeg været konsulent med opgaver og ansvar for udvikling og implementering af et større boligsocialt projekt ”På Tværs” - primært omkring integration af indvandrere. Projektet har involveret mere end 50 virksomheder, organisationer og institutioner i det første delprojekt i Roskilde. Projektet er støttet med 1 mill.kroner fra By- og Boligministeriet.

”På Tværs ” projektets 2. del foregik i Nykøbing F. efter samme principper som i Roskilde. Projekterne sættes i værk med udgangspunkt i lokale ønsker, behov og ressourcer.

For Det kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension har jeg som associeret i Jøp,Ove & Myrthu i 2000 og 2001 været projektleder med ansvar for udvikling og implementering af en større kampagne til forebyggelse af hæleri. Kampagnen ”Henrys Hælerbar” blev implementeret i Århus og i Aalborg i et tæt samarbejde med det lokale Politi, kommunerne og erhvervslivet. Kampagnen bestod af video, TV reklamer, aviser, sang, annoncer, busstreamers, hjemmeside, go-cards, , plakater og en ombygget pølsevogn. Herudover har videoen været vist i banker, magasin, posthuse, butikker m.m. Projektet er nomineret til Kommunikationsprisen 2000 og har modtaget en europæisk pris som et af Europas bedste kriminalpræventive forebyggelsesprojekter. ”Henrys Hælerbar” modtog endvidere IAA Prisen ”Columbusægget” som årets bedste offentlige kampagne i 2001.

1997 – 1996

Kommunikationsansvarlig i HjerneÅret 1997. Udviklet mediestrategi og samarbejdet med landsdækkende aviser og TV omkring dækning af HjerneÅrets aktiviteter – bl.a. udstilling i Experimentarium, kunstkalender, pressemøder, pjecer, bøger, konferencer, skolebogsmaterialer, togudstilling, TV og radio programmer m.m. Kampagnen blev udviklet i et tæt samarbejde med frivillige organisationer, patientforeninger, journalister, læger, forskere, kunstnere og enkeltpersoner

1996- 1991

Informationschef i Ældre Sagen og Ældrefonden samt ansvarshavende redaktør for foreningens blad. Herudover også redaktør for fondens forlagsvirksomhed.

I Ældre Sagens regi har jeg arbejdet med større informations- og presse tiltag i et samarbejde med politikere, medarbejdere, frivillige og journalister for at bekæmpe myter og fordomme i forbindelse med ældrepolitikken. Også et større informations­projekt omkring demens, har jeg arbejdet med.

Som betroet chef for presse og kommunikation har jeg arbejdet som meget tæt samarbejdspartner med Bjarne Hastrup omkring pressestrategi mm.

1991 – 1986

Sekretariatschef i AIDS-fondet. I et samarbejde med en bestyrelse etablerede jeg AIDS-Fondets sekretariat og kontaktede Susse Wold mhp større synlighed og accept af AIDS og mennesker berørt af sygdommen. Udviklede og igangsatte fondets aktiviteter omkring information, forskning og patientstøtte gennem strategisk kommunikationsarbejde og praktisk ”arbejde i marken”.

Udviklede og implementerede i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen og amterne i Danmark de såkaldte ”Cen-Lok” kampagner, der bygger på et tværfagligt samarbejde i lokalområdet.

 

Herudover bestod arbejdet i etablering af selvhjælpsgrupper, besøgstjenester for HIV-positive og AIDS syge, medvirke ved udvikling og afvikling af fakkeltog, koncerter, pladeudgivelser, pjecer og plakater. Også ansvaret for fondets fundraising var en del af arbejdet.

I samme periode skrev jeg også en række pjecer om kvinder og hiv samt medvirkede i udviklingen af en tegneserie ”Oda og Ole”.

1986 – 1984

Journalist på Amtsrådsforeningens tidsskrift Danmarks Amtsråd. Arbejde Arbejdet bestod primært i udvikling af og artikelskriveri i store temanumre omkring – Særforsorgen, Distriktspsykiatri, udviklingen inden for sygehuse, miljøet og AIDS. Herudover arbejdede jeg sammen med den politiske og administrative ledelse i amterne i udvikling af større informationskampagner.

Netværk:

Jeg er aktiv i flere mindre netværk inden for kommunikation, journalistik, filmproduktion, forebyggelse og konsulentarbejde og deltager jævnligt i arrangementer i andre netværkssammenhænge.

Uddannelse/kursusforløb:

Jesper Troels Jensens kursus i retorik. 2006, Rhetor

Anne Dicksons kursusforløb i ”Følelsernes Sprog”. 2006

Jacob Lindeblad kursus i rådgivnings- og undervisningsteknik. 2006

Roger Greenaway kursusforløb i “Reviewing”. 2005

”Informations- og kommunikationsrådgiver læretid” hos Jøp, Ove & Myrthu ApS 1997 - 2002

Privatundervisning i fransk - 1993

Efteruddannelseskursus I Strategisk Kommunikation på Danmarks Journalist Højskole. 1992

”Journalistisk læretid” på bl.a. Valby Bladet, Nørrebro Avis, Berlingske Officin og tidsskriftet Danmarks Amtsråd 1983 - 1991

1.del af Engelskstudiet på RUC. 1983

Humanistisk Basisuddannelse fra RUC. 1980-1982

Voksenpædagogisk Grundkursus - 1980

Proficiency eksamen, Cambridge University. England 1979

Sproglig studentereksamen fra Vestre Borgerdyd. 1978

Hæderspriser

ColumbusÆgget for den bedste offentlige kampagne i Danmark i 2001

Europæisk pris – Crimeprevention award - 2002

Nomineret til kommunikationsprisen i Danmark i 2000

Privat

Jeg er 58 år, gift med 61 årig civilingeniør/selvstændig. Vi har til sammen tre sønner på 40, 37 og 29 år og 8 børnebørn. Vi bor i ved Hareskoven. Med en stor familie og begge med et engageret selvstændigt arbejdsliv er der udover spændende arbejdsopgaver kun tid til gåture i skoven med hunden, mange gode venner, vandgymnastik, gode bøger, sommerhus ved Vesterhavet og rejser til gode venner i udlandet.

 


LYT TIL
PODCAST   FOR ALZHEIMERS
  FORENINGEN 
 

LÆS MERE OM

PROJEKTERNE

MERANTIS.DK

SPODCAST.DK

HENRYS HÆLERBAR